Skip to main content

EN US | EN GBDE | ES | SE | DK

Hornvík Vandretur - 2 dage

Vidunderlig 2 dages trekkingtur på Vestfjordene

Hornvik 2 dages vandretur i Island

  • Vestfjorde


  • Tilgængelighed: 01.06 – 31.08

  • Varighed: 2 dage

  • Vurderet sværhedsgrad: Krævende

  • Mødested: Aðalstræti 17, 400 Isafjordur, Island

  • Tøj: Varmt tøj (vandtæt tøj) og godt fodtøj (til vandreture)

  • Aldersgrænse: 12 år

  • Inkluderet: : Guidet vandretur, bådtur, overnatning i telt inkl. udstyr, hjemmelavet mad på turen

  • OBS. Husk at medbringe mad og drikke den første dag. Solbriller og solcreme anbefales. Vi sover i komfortable 2 personers telte


Helt fantastisk vandretur i Island til dem som elsker den vilde natur og dyreliv

På en 2 dages vandretur til Hornvik, kommer du til at opleve fantastiske udsigter i alle retninger over fjord, bjerge og klipper.

Denne vandretur er helt fantastisk til dem som elsker den vilde natur, dyreliv og den stilhed der findes langt ude i ødemarken. Når man befinder sig i naturparken Hornstrandir, er det svært at vælge hvilken retning man ønsker at vandre, fordi man kan ikke nå det hele på en dag. Så for dem som gerne vil på en krævende vandretur væk fra storbyens larm, er denne vandretur til Hornvik klipperne helt i top.

Dette er en tur hvor du kommer til at se og opleve rigtig meget. Overalt har du en forbløffende flot udsigt. Dagene og aftenerne er helt forskellige. Om aftenen tager naturen en helt anden form hvor blandt andet polarræven kommer frem.

Polarræven har bopæl på Hornvik og giver glæde til de mennesker som kommer forbi, da den er nysgerrig og kommer tit frem sent om aftenen for at søge efter mad. Om sommeren går solen derudover ikke ned og stemningen bliver helt magisk når solen spejler sig i fjorden. Det er derfor dejligt at bo i et telt i naturparken, hvor du kan nyde fuglesangen og blive et med naturen.
Husk din kamera, da oplevelsen og udsigten er helt unik.
Det findes meget vildt dyreliv på Hornvik og rigtig mange forskellige fuglearter yngler i klipperne, så dette er helt fantastisk for dyreelskeren. Man kan bruge mange timer på at kigge på fuglene.

På turen kommer gruppen til at sove i rigtig fine 2 personers telte, og vi medbringer også et stort telt hvor vi laver mad og hygger.

Dag 1

Vi mødes ved Adalstræti (i midtbyen i Isafjordur) kl: 8:00, her gennemgår vi dagsordenen og får svaret på alle de forskellige spørgsmål der kommer ang. turen. Derefter sejler vi fra Isafjordur havn med færgen Bjarnarnes. Vi står så af båden i Veidileysufjordur, hvor vi starter vores vandretur. Vi vandrer helt op i 500 m højde til vores basecamp, hvor vi kommer til at sove i telte (madrasser og soveposer på stedet). Til aftensmad griller vi islandsk lammekølle og hygger os langt frem på natten.
Afstand: ca. 12 km

Dag 2

Den næste dag forsætter denne imponerede flotte vandretur, hvor der er forbløffende natur og udsigter i alle retninger. Vores guides vil fortælle jer rigtig mange historier og hjælpe med alt det praktiske. Om eftermiddagen tager vi båden tilbage til Isafjordur. Vi er i Isafjordur ca. kl: 16:00.
Afstand:ca. 11 km

Prøv at pakke så let som muligt, mens du stadig medbringer alt, hvad du har brug for.
Bemærk venligst, at vi sørger for telte, sovepose, madras og pude, og du behøver ikke at have noget af dette med dig. Du skal dog selv medbringe soveposeindlæg og pudebetræk.

Forslag til hvad man skal medbringe:

  • Varmt udendørstøj, Undgå venligst bomuld, da det holder dig kold, når det er vådt, og det tager meget lang tid at tørre.
  • Vandtæt jakke og bukser.
  • Vandrestøvler. Brug venligst vandtætte high-top vandrestøvler, som giver ankelstøtte.
  • Hue og handsker.
  • Lille rygsæk.
  • Personligt medicinsk sæt f.eks. plaster, halstabletter, læbesalver, søsygetabletter osv. Glem ikke din personlige medicin.
  • Solbriller.
  • Solcreme og aftersun.
  • En kikkert er rar at have til at se dyrelivet.
  • Vandflaske.
  • Sovepose liner og pudebetræk.
  • Glem ikke dit kamera!

Denne rejseplan er kun vejledende og kan ændres afhængigt af vejret, havforholdene og gruppens evner

Se billeder fra Hornvík Vandretur


 

Betal i danske kroner gennem
et sikkerT dansk kortsystem by NETS

Nets Logo Pos RGB preview


Find placeringen på kortet!

  • Mødested:
    Aðalstræti 17, 400 Isafjordur, Island

  • Pick-up:
    Denne tur er ikke med afhentning

Se flere ture


Landmannalaugar perlen - 3 dage
Landmannalaugar Vandretur
Thorsmork Vulkanvandretur
Hornstrandir Panorama Vandretur
Hornvík Vandretur - 2 dage
Hotspring vandring & Ridning
Laugarvegur & Fimmvörduháls Vandretur - 6 dage
Laugavegur Vandretur - 5 dage
Laugavegur Vandretur - 4 dage

    Find flere aktiviteter

    BEMÆRK VENLIGST På Island kan vejret svinge meget og turene kan derfor variere en smule, afhængigt af vejret. Island Aktiviteter og vores tur-operatører har fuld ret til at ændre ruten/rejseplanen eller annullere turen helt, med din sikkerhed for øje. Hvis vi bliver nødt til at aflyse din tur, vil du naturligvis blive refunderet. Ved booking af aktivitet, bekræfter du, at du accepterer vores vilkår.